1904 – 1930
Mandag d. 8. febr. 1904 afholdtes den første generalforsamling for Løve Forsamlingshus. Den foregik selvfølgelig i huset, i lighed med de foregående bestyrelsesmøder. Der var valg til bestyrelsen. Lærer Nørreslett og Anders P. Helmersen blev genvalgt, mens nyvalgt blev gdr. Dines Larsen, Vesterdal, og husmand P. Nielsen, Løve Mark. I
1905 blev karetmager Erik Hansen valgt til ny formand. Man vedtog at holde oplæsningsaften ved skuespiller Andersen fra Sorø. Entre hertil blev sat til 25 øre.
Til den efterfølgende dans kostede det 50 øre for herrer og 25 for damer!
Ved et møde 2.maj 1905 var der tanker om at oprette en selvstændig foredragsforening og at afholde grundlovsfest i huset søndag d. 4.juni. Grundlovsfester var ellers noget, der foregik på Løve Kro!
I 1905 blev leje af salen til dans sat til 6 kr. Man overlod til formanden at forhandle med danselærer Mortensen om leje af huset til danseundervisning.
I 1906 spores en vis tradition for hvert år at afholde høstgilde for aktionærerne. Det var også året, hvor Ferdinand Petersen, Løve fik til opgave at holde opsyn med huset og forestå udlejning af selve huset samt borde og bænke mv. Der blev samme år afholdt fastelavnsbal med “2 Musikkere”. Denne herlighed skulle koste 75 øre for en herre og 50 øre for damer, og så var det forbeholdt aktionærer med husstand Succesen blev gentaget også året efter, nu under betegnelsen “maskerade og bal ” Prisen for en herre var nu helt oppe på 1 kr. Prisen for damer var uændret. Nu var det også blevet tilladt værten, skrædder Christensen at holde garderobe “ved festlige lejligheder”! – Samme år blev det nødvendigt at efterse taget, som var blevet utæt.
I 1907 skal der have været koncert med efterfølgende bal i huset søndag, d. 28. juli. Koncerten kostede 35 øre, – gratis for børn under 10 år. – Ballet var stadig samme pris
D. 27/10 1908 blev det besluttet at holde en basar søndag, d. 8/11 til fordel for huset. Torsdag, d. 12/11 holdtes bestyrelsesmøde, hvor regnskabet for basaren blev fremlagt med et overskud på 297, 41 kr. til afbetaling på lånet i sognets sparekasse.
I 1910 vedtog man at holde en grundlovsfest, hvis man ellers kunne få fat i en taler..
I 1911 søgte man i Sorø Amtstidende efter en ny lejer til huset. 8/2 1911 overtog sadelmager C.F. Olsen pladsen som lejer af stald og beboelse samt vært i forsamlingshuset formedelst 120 kr. for tiden 1/5 1911 til 30/4 1912. Samtidig blev betalingen for at låne huset til bal sat til 10 kr. og 2 kr. til værten for rengøringen bagefter. Det var efterhånden blevet skik at afslutte generalforsamlingerne med bal for aktionærer med husstand.
Fra 1/5 1912 fik huset igen ny vært, Søren Peter Hansen, på samme vilkår som forgængeren.
I 1913 var der under eventuelt ved generalforsamlingen forslag om en ekstraordinær generalforsamling for at tage stilling til, hvorvidt Afholdssamfundet stadig skulle beholde deres ret til “frit hus”, eftersom de på den tid var over 50 medlemmer.
Denne ekstra generalforsamling blev afholdt 21/2 1913, og resultatet blev, at Afholdssamfundet fremover fik ret til 12 møder frit, nemlig 4 møder i den store sal og 8 i den lille.
Også i 1914 blev det nødvendigt med en ekstra generalforsamling, idet Husmandsforeningen havde ansøgt om billigere lokaler i fremtiden. Resultatet af disse forhandlinger blev, at man fra husets side ikke kunne imødekomme ansøgningen.
Det blev vedtaget at sætte en fløjdør i den nordre side af den store sal. Og samtidig dreje alle fløjdørene, så de åbnede udad. Endelig skulle taget tætnes og tjæres i løbet af sommeren. Der havde længe været problemer med utæt tag. I oktober 1914 ansøgte Salonskytteforeningen om at bruge huset til skydning i vinterhalvåret. Det blev imødekommet imod en betaling af 1 krone pr. gang samt penge for lys og rengøring til værten.
Ved næste års generalforsamling var der i tilgift foredrag og fælles kaffebord. Samme år blev der købt trækgardiner til salene.
I 1919 var der en ekstra generalforsamling ang. et eventuelt salg af huset til Indre Mission. Dette blev dog af aktionærerne forkastet med stor majoritet. Samtlige aktionærer på nær én vedtog at yde 5 kr. pr. aktie i løbet af foråret, så man kunne oprette et reparationsfond. Det endelige resultat blev imidlertid, at man i stedet ved frivillige bidrag fik samlet 280 kr.
Ved bestyrelsesmøde 15/12 1919 blev vedtaget at forhøje lejen af huset således: Lille sal, 2 kr., store sal 6 kr. Hele huset kom til at koste 8 kr. og hvis det var bal, ville prisen være 16 kr. Der var dog mulighed for en moderation af betalingen i tilfælde af leje i flere dage i træk.
I 1920 blev det ved bestyrelsesmøde 28/4 vedtaget at lade indlægge elektrisk lys i huset og at låne beløbet hertil i sognesparekassen eller andet pengeinstitut over 10 år.
El-arbejdet blev overdraget Philipsen efter tilbud på 405 kroner.
Med værten Søren Hansen indgik man den ordning, at han fremover skulle betale 80 kr. om året i afdrag og forrentning af indlæggelsen af elektrisk lys samt betale lysforbruget imod til gengæld at oppebære indtægten af lyset i hele huset.
I 1921 blev der udfærdiget en liste over det inventar, huset rådede over:
| 20 bænke | 6 bordplader med bukke |
| 1 stort bord | 3 små borde |
| 1 lille skab | 12 stole |
| 70 par kopper | 70 teskeer |
| 4 flødekander | 4 sukkerskåle |
| 2 stor bakker | 1 vandkedel |
| 1 tepotte | 1 kaffekande |
| 14 glas |
En forhøjelse af lejen for huset blev atter nødvendig.
Den lille sal blev sat til 3 kr., den store sal 8 kr., hele huset 10 kr. og ballerne 20 kr.
Der blev samme år optaget et lån i Gierslev Sogns Sparekasse på 560 kr. til betaling af lys.
I 1922 blev det vedtaget at supplere inventaret op. Der blev anskaffet:
2 nye bordplader med bukke og en voksdug til det ene bord.
2 kaffekander, 5 sæt sukkerstel, 1 flag på 5 alens længde.
I 1922 blev man enige om at lave en primitiv scene, som let kunne stilles op og tages ned, til brug ved fællesoplæsning mm.
Året efter vedtog bestyrelsen at indhente tilbud på en forlængelse af salen, bygning af rejsestald, udvidelse af køkken mv. Det ser ikke ud til, at der egentlig skete mere i den sag før i april 1924, hvor man blev enige om at optage forhandling med tømrer Hansen i Jorløse om opgaven. Det blev overdraget gdr. Svend Højland i Gierslev at foretage det fornødne.
Årets generalforsamling indeholdt som 1. punkt: Ombygning af huset eller salg.
Der var stemning for en flytning og for at stille sagen i bero foreløbig.
Torsdag d. 18/7 1929 var et af generalforsamlingens punkter: Skal forsamlingshuset udvides?
Man enedes om at forsøge ny aktietegning og hvis denne viste et godt resultat, ville man udvide og forbedre huset i henhold til en regning fra tømrer Frederik Hansen, Løve. Aktierne blev på 25 kr., der skulle indbetales i 1øbet af 10 år.
Nu kom der mere fart i planerne. Ved efterfølgende bestyrelsesmøde 16/9 1929 besluttede man at lægge arbejdets udførelse i hænderne på tømrer Frederik Hansen for et beløb af 4700 kr. Arbejdet skulle udføres efter hans tegning og beskrivelse.
Arbejdet med ombygningen gjorde, at man 10/2 1930 måtte holde bestyrelsesmøde i Løve Brugsforenings sal. Allerede i løbet af sommeren var man færdig med arbejdet.
D. 9/9 1930 kunne man på bestyrelsesmode vedtage at lade Husmoderforeningen bruge salen til basar søndag, d. 14/9.